Videoanalyse i fodbold: videoen viser hvad der skete — ikke hvorfor

De fleste klubber har fået kamera inden for de sidste par år. Veo — som i øvrigt er dansk og startede i København — har gjort det billigt nok til, at et U15-hold i en almindelig klub kan filme hver kamp. Spiideo gør det samme i Sverige, Pixellot og Hudl i resten af verden, Trace i USA. Systemerne er forskellige, men resultatet er det samme: du står med 90 minutters video efter hver kamp.

Og så sker der som regel ingenting.

Problemet er ikke optagelsen. Det er de 90 minutter.

Du har ikke tid til at se kampen igen. Det har spillerne heller ikke. Så optagelsen bliver liggende, eller den bliver brugt til at klippe et enkelt mål ud til Instagram.

Når man endelig sætter sig ned med den, sker der noget andet: du kan se, hvad der skete, men du kan ikke huske, hvad du tænkte. Du ser kæden stå for lavt i 23. minut. Råbte du op? Sagde du noget til Lucas? Var det den situation, du bagefter var frustreret over, eller var det en anden?

Videoen har billedet. Du havde forklaringen. De to ting blev aldrig gemt sammen.

Hvad de store platforme faktisk løser

Det er værd at være præcis om, hvad kameraerne gør godt, for de gør det rigtig godt:

• Veo, Spiideo og Pixellot optager hele banen automatisk og følger spillet, uden at en forælder skal stå med et kamera.
• Hudl har været standarden for at organisere, klippe og dele video i mange sportsgrene i årevis.
• Trace og lignende gør det nemt at trække individuelle klip ud til den enkelte spiller.

Det, ingen af dem kan, er at vide hvad du sagde. Kameraet står 40 meter væk. Din stemme er ikke på optagelsen, og selv hvis den var, ville den ikke være sorteret efter spiller.

Den billige løsning: to ure, der viser det samme

Du behøver ikke et analysesystem for at koble de to ting sammen. Du behøver kun, at de to optagelser bruger samme tid.

Sådan gør du i praksis:

1. Tryk optag på telefonen, når du kommer ud til banen. Den ligger i lommen resten af kampen.
2. Markér kampstart med ét tryk, når dommeren fløjter. Det tager to sekunder og er hele nøglen.
3. Efter kampen: spol videoen frem til kampstart og skriv det tidspunkt, afspilleren viser — for eksempel 3:20.

Nu ved systemet, at dit ur og videoens ur er 40 sekunder forskudt. Alt, hvad du sagde, får videoens tidsstempel. Spoler du til 23. minut i Veo, kan du læse præcis, hvad der blev sagt der.

Det virker med enhver platform, fordi det ikke rører videoen. Der er ingen integration, ingen upload, ingen fil der skal konverteres. Der er kun to ure, der er blevet enige.

Hvad du så kan bruge det til

Trænermøder bliver kortere. I stedet for at scrubbe rundt for at finde "den situation", hopper I direkte til de minutter, hvor der faktisk blev sagt noget.

Du kan filtrere på én spiller. Skal du snakke med Lucas på torsdag, kan du læse alt, du sagde til og om ham i den kamp — og hoppe til de tidspunkter i videoen. Det er en helt anden samtale end "du skal blive bedre til at kigge op".

Du opdager dine egne mønstre. De fleste trænere bliver overraskede over, hvor meget de siger til de samme tre spillere. Det er ubehageligt at se, og det er nok den mest værdifulde ting ved øvelsen.

Hvad det ikke løser

Det gør ikke videoanalyse til noget, du pludselig har tid til. Det fjerner kun det led, hvor du leder.

Og det fanger ikke det, du ikke sagde højt. Tænkte du noget klogt i 60. minut uden at åbne munden, findes det ikke. Til gengæld snakker de fleste trænere langt mere, end de tror.

Hvor du starter

Prøv det på én kamp. Optag lyd, markér kampstart, sæt tiderne efter videoen bagefter. Brug så ti minutter på at scrolle igennem. Hvis du ikke kan genkende noget brugbart, har det kostet dig ti minutter.

Vil du læse videre om, hvad man gør med det bagefter, er videofeedback til spillere det næste skridt. Og hvis I optager børn, så læs reglerne først — de gælder også for kameraet i hjørnet.