Sådan giver du feedback til unge spillere

Der findes en velafprøvet måde at give feedback på, som de fleste trænere kender intuitivt, men som falder fra hinanden i praksis — ikke fordi trænerne er dårlige, men fordi der er 22 spillere og 90 minutter, og fordi man husker de sidste ti.

Her er håndværket, skåret ned til det, der faktisk flytter noget.

1. Feedback skal handle om handlingen, ikke om spilleren

Den vigtigste enkeltregel.

"Du er uopmærksom" er en karakteristik af et menneske. "Du stod med ryggen til bolden, da indlægget kom" er en beskrivelse af en handling.

Den første kan spilleren ikke gøre noget ved i morgen. Den anden kan hun.

Unge spillere hører karakteristikker som domme over, hvem de er. Det er også derfor, at vendinger som "du gør altid" og "du gør aldrig" er værd at fjerne helt.

2. Konkret slår rigtigt

"Du skal være bedre til at presse" er sandt og ubrugeligt.

"Når deres back får bolden, skal du gå de sidste fem meter i stedet for at vente" er måske en forsimpling — men spilleren kan gå ud og gøre det.

En god test: kan spilleren gøre det i den næste øvelse? Hvis ikke, er det for abstrakt.

3. Timing betyder mere, end folk tror

Feedback tættest på handlingen virker bedst. Men midt i en kamp er hverken træner eller spiller i stand til at have en samtale.

En brugbar model:

• Under kampen: korte korrektioner. Én ting. Højt og tydeligt.
• Lige efter: kollektivt, roligt, om holdet — ikke individuelt.
• Dagen efter: det individuelle. Her har begge parter fået sovet på det.

Det er også grunden til, at det, der bliver sagt på sidelinjen, sjældent bør sendes direkte videre i den form. Det er tænkt som en råbt korrektion, ikke som skriftlig feedback til et barn.

4. Begræns antallet

To udviklingspunkter. Højst tre.

En liste med syv ting er ikke feedback, det er en dom. Spilleren husker den værste og glemmer resten.

For spillere under 15 er den strammere version værd at holde fast i: styrker først, højst to udviklingspunkter, ingen superlativer i den negative ende.

5. Skriv det ned — også selvom du ikke sender det

Det er her, de fleste trænere taber. Ikke på håndværket, men på hukommelsen.

Hvis du observerer 18 spillere over 90 minutter, husker du typisk tre til fem konkrete ting, og de handler næsten altid om de spillere, der var involveret i noget afgørende til sidst. Den stille back, der løste sin opgave fint i 70 minutter, får ingenting.

Det behøver ikke være avanceret. En notesbog i lommen virker. En app der lytter, mens du træner, virker også. Det afgørende er, at observationen overlever til dagen efter.

Hvad med de sværere samtaler?

Nogle gange rækker feedback efter en kamp ikke. Så skal der en egentlig samtale til — om rolle, om spilletid, om udvikling over en sæson. Det er et andet håndværk, og vi har skrevet om det i spillersamtaler: sådan forbereder du dem.

Kort opsummeret

• Beskriv handlinger, ikke personer
• Vær konkret nok til, at det kan gøres i næste øvelse
• Korriger under kampen, tal individuelt dagen efter
• Højst to til tre punkter
• Skriv det ned, ellers findes det ikke i morgen