Den frivillige træners regnskab: hvor timerne faktisk går

De fleste, der siger ja til at træne et ungdomshold, siger ja til to træninger og en kamp om ugen. Cirka fem timer.

Det reelle tal er højere, og forskellen ligger næsten udelukkende i arbejde, ingen nævnte.

Et realistisk ugeregnskab

For en U13-træner med atten spillere, i en almindelig uge:

| Opgave | Timer | |---|---| | To træninger inkl. opstilling og oprydning | 3,5 | | Kamp inkl. transport og ventetid | 3,0 | | Planlægning af træning | 1,0 | | Beskeder, kørselslister, afbud | 1,0 | | Forældrehenvendelser | 0,5 | | Klubmøder, kurser, administration (fordelt) | 0,5 |

Omkring ni til ti timer. Ud af dem er seks og en halv med spillerne.

Det er ikke i sig selv urimeligt. Problemet er, at når presset stiger — en turnering, en konflikt, en sæsonopstart — så bliver det ikke træningerne, der ryger. De ligger fast i kalenderen. Det, der ryger, er alt det andet: planlægningen, opfølgningen, den individuelle feedback.

De opgaver, der forsvinder først

Det følger et forudsigeligt mønster, og det er præcis de forkerte:

1. Individuel feedback. Ingen deadline, ingen der beder om den, ingen der bemærker at den mangler — undtagen spilleren.
2. Spillersamtaler. Bliver udskudt til "efter turneringen" og så til næste sæson.
3. Opfølgning på det, man aftalte sidst.

Det bemærkelsesværdige er, at det er de tre ting, spillerne selv nævner, når man spørger dem, hvad der betyder noget.

Hvad der er værd at skære

Planlægning af øvelser fra bunden. Der findes færdige øvelsesbanker, DBU's inkluderet. Meget få trænere bliver bedre af at opfinde en pasningsøvelse selv.

Administrativ beskedhåndtering. Én fast kanal, ét fast tidspunkt om ugen, og en tydelig besked om, at man ikke svarer klokken 22.

Efterbehandling af kampe. Det er her, teknologi faktisk kan flytte noget — ikke ved at gøre dig til en bedre træner, men ved at det, du allerede siger på banen, ikke går tabt. Vi har skrevet om, hvad der reelt virker.

Hvad der ikke er værd at skære

Tiden lige efter træning. De ti minutter, hvor spillerne hænger ved hegnet og snakker, er en stor del af grunden til, at nogen af dem bliver ved med at komme.

Spillersamtalerne. To gange om året, femten minutter per spiller. For en trup på atten er det halvanden aften om året. Det er den bedst investerede tid i hele regnskabet.

En ærlig konklusion

Der findes ikke et værktøj, der giver en frivillig træner sin fritid tilbage. Alt, hvad der påstår det, sælger noget.

Det der findes, er muligheden for at flytte timerne derhen, hvor de betyder noget: væk fra administration og efterbehandling, over mod spillerne.

Hvis du er ved at brænde ud, er det i øvrigt værd at sige højt i klubben, før du siger op. De fleste klubber vil hellere finde en hjælpetræner end en ny cheftræner.