Videofeedback til spillere: fra klip til noget, de kan bruge

Der er en udbredt antagelse om, at video i sig selv er feedback. Den holder ikke. Et klip viser en spiller, hvad der skete. Det fortæller ham ikke, hvad han skulle have gjort, hvorfor det betød noget, eller hvad han skal øve sig på.

Video er et bevis. Feedbacken er det, du siger til det.

De tre dele, der skal med

Al brugbar videofeedback har den samme struktur, uanset sportsgren:

1. Situationen. Klippet. Tyve sekunder, ét punkt.
2. Hvad du så. Din observation, i dine egne ord.
3. Hvad han gør næste gang. Én ting, konkret nok til at kunne øves.

Falder nummer tre væk, er det ikke feedback. Det er en anmeldelse.

Et eksempel på, hvordan de tre dele ser ud sammen:

23:10 mod Valby. Du modtager bolden med ryggen til, og du kigger først op, efter du har den. Derfor bliver afleveringen tilbage i stedet for frem.

Næste gang: kig over skulderen inden bolden kommer. Prøv det bevidst i småspil på torsdag.

Det tager tredive sekunder at skrive, når man ved, hvilket øjeblik man skriver om. Det er det sidste, der er svært.

Hvorfor det svære er at finde øjeblikkene

De fleste trænere kan sagtens formulere god feedback. Det er ikke evnen, der mangler — det er råmaterialet.

Om tirsdagen kan du huske tre ting fra lørdagens kamp, og de tre ting er som regel dem, der skete til sidst, eller dem der gjorde dig sur. Resten er væk. Så bliver feedbacken enten generisk ("du skal arbejde mere defensivt") eller kun til de to-tre spillere, der lavede noget mindeværdigt.

Videoen har alt materialet, men den er 90 minutter lang og har intet indeks.

Din egen stemme er indekset

Du kommenterede allerede kampen, mens den foregik. Højt. Du sagde "kig op, Lucas" i det øjeblik, det var relevant. Det er præcis den markering, videoen mangler.

Hvis lyden fra sidelinjen gemmes med tidsstempler, og de tidsstempler sættes efter videoens ur, får du en liste over de øjeblikke, du selv syntes var værd at kommentere — med et link ind i videoen ved hvert enkelt. Opsætningen tager to minutter og virker med Veo, Spiideo, Hudl og resten.

Så er tirsdagsopgaven ikke længere "se kampen igennem". Den er "kig tredive linjer igennem og vælg fem".

Hvad du sender, og hvad du ikke sender

Send: noget der virkede, med begrundelse. Ét udviklingspunkt. En konkret ting til næste træning.

Send ikke: en liste med alt, hvad der gik galt. Sarkasme, der var sjov på sidelinjen. Sammenligninger med holdkammerater. Noget du skrev, mens du stadig var irriteret.

Særligt til unge spillere gælder det, at det du råber i kampens hede, og det du skriver til en 13-årig, ikke er det samme sprog. Det første er energi. Det andet er dokumentation, som forældrene læser med på. Læs altid igennem, inden du sender.

Formatet betyder mere, end man tror

Spillerne skal ikke installere en app for at læse tre sætninger. De skal ikke have en adgangskode, de glemmer inden næste kamp.

Det, der virker i praksis, er en side, de kan åbne på telefonen med ét link, og som samler hele sæsonen ét sted. Så kan de gå tilbage og se, at der faktisk skete en udvikling — og det er den del, der får dem til at læse næste gang.

En rytme, du kan holde

• Under kampen: ingenting ekstra. Du taler, som du plejer.
• Efter kampen, 2 minutter: sæt tiderne efter videoen.
• Tirsdag, 15 minutter: vælg fem øjeblikke, skriv tre sætninger til hver, send.

Det er ikke et analyseprogram. Det er en vane. Og en vane, der holder en hel sæson, er mere værd end et system, der holder til oktober.

Læs også feedback til unge spillere om ordvalget, og videoanalyse til ungdomshold om hvad der er værd at vise i plenum.